Vores sidste dag på Fillipnierne blev brugt på massage og en afslappende dag i et stort shopping center.
Vores taxa chauffør kørte desværre forkert til hotellet for at hente tasker, hvilket resulterede i voldsomt stress fra vores side!
Efter at have lovet gode drikkepenge til den nye taxa chauffør der skulle køre os til lufthavnen gik det super stærkt og vi kastede os ind til skranken for at komme med flyet. Mens vi stod og afleverede tasker lukkede indcheckning. Fra vi ankom til lufthavnen til vi var i luften er der nok gået omkring 15 min. Sådan må det føles at være super stjerne!
Vi ankom kl 1 om natten i Singapore og fandt et hostel at overnatte på. Dagen efter var Jeppes sidste dag på ferien, men han bestemte sig for at bruge den sammen med os, selvom vores dag bestod af registrering.
Først skulle vi registreres på universitet
Så skulle vi registreres på kollegiet
Til sidst skulle vi registreres i det offentlige system, hvilket blot skulle være en mindre formalitet da vores universitets vejleder havde arrangeret en møde tid til os. Efter at have ventet i 4 timer tog de imod vores papirer, og sagde vi kunne komme tilbage to dage senere og hente vores visum kort. Dårlig dag!
Om aftenen gik vi rundt og nød Singapore og tog et smut i Ikea for at finde ting til vores værelser.
Torsdag (dagen efter) brugte vi på endnu en tur i Ikea da der åbenbart ikke var gryder og bestik i de fælles køkkener der findes på kollegiet.
Det viste sig at torsdag var National dag i Singapore og der var store optog hele eftermiddagen, hvilket vi desværre missede. Om aftenen nåede vi dog at se noget fyrværkeri og besøge et kæmpe shopping center (4 etager og med soppe bassin på toppen)
Vi sluttede aftenen af langs havne kanten inde ved centrum hvor vi rigtigt kunne nyde de flotte bygninger.
Dejlig udsigt ud over havne indløbet
Dejligt forfriskende med et fodbad midt i shoppingen
Flot udsigt over byen om aftenen.
Fredag fik vi hentet visum og lavet vores første træning om eftermiddagen. Desværre var vi begge i dårlig form og der var alt for varmt så det blev en kort træning!
Lørdag gik turen rundt i byen for at finde et supermarked så vi kan lave noget morgenmad. Til sidst lykkedes det, selvfølgelig i det store shopping center som jeg nævnte tidligere.
Frokost og aftensmad er så billigt ude i byen at det ikke kan betale sig at lave noget selv. Her på kollegiet kan vi få en ret for mellem 11 og 25kr.



Det er bare super at kunne følge med i din store oplevelsesrejse. Singapore lyder som en stor oplevelse - sopning under shopping, det er da bare for vildt :)
SvarSletFilmen med hajerne er bare så sej, det må have været en kæmpe oplevelse!